Grundejerforeningen Helletofte Strand

Grundejerforeningen Helletofte Strand

Ordensreglement for brug af støjende have-og arbejdsredskaber

§1.

Kalenderåret inddeles i en høj- og lavsæson

§2.

Højsæson er månederne juni, juli og august. Øvrige måneder er lavsæson

§3.

Alle dage i højsæsonen, i alle weekender og helligdage hele året samt grundlovsdag må støjende have- og arbejdsredskaber kun anvendes i tidsrummet kl. 09.00-12.00 og kl. 15.00-18.00

§4.

En weekend er fredag-søndag inkl.

§5.

I lavsæsonen må støjende have- og arbejdsredskaber kun anvendes i tidsrummet kl. 09.00-18.00.

§6.

Ordensreglementet omfatter ikke momsregistrerede håndværkere, der er hyret ind til en opgave på en ejendom, men det henstilles, at større projekter planlægges til lavsæsonen

Regler for byggeri

Helletofte Strand er reguleret af en servitut fra 1962 og er tinglyst på samtlige ejendomme på området. Servitutten forpligter de til enhver tid værende ejere af ejendommene på Helletofte Strand til at respektere indholdet.

På generalforsamlingen i 2011 blev et sæt regler for byggeri på området vedtaget med et stort flertal. Dette regelsæt er baseret på servitutten fra 1962 og den senere overdragelse af påtaleretten til grundejerforeningen i 1972.

Det påhviles alle sommerhusejere at overholde disse regler i forbindelse med både ny- og ombygning. Alle spørgsmål herom kan stilles til bestyrelsen.

Grundejerforeningen Helletofte Strand

1967 - 2026 | Helletofte Strand, 5953 Tranekær